Hvad er et IAM-projekt?
Et Identity and Access Management (IAM)-projekt er et afgrænset initiativ, der har til formål at forbedre, hvordan organisationen håndterer digitale identiteter og adgang. Et veldefineret IAM-projekt har et klart scope, målbare resultater og en realistisk tidsplan og fungerer typisk som et konkret første skridt i en bredere IAM-strategi eller moderniseringsinitiativ understøttet af en IAM-roadmap, som er en køreplan for, hvordan organisationen udvikler arbejdet med identiteter og adgang.
I praksis starter mange organisationer ikke med et fuldt defineret projekt. Ofte opdager en applikationsejer eller et IT-team, at eksisterende processer og værktøjer ikke længere kan følge med, og først dér bliver behovet for en mere struktureret tilgang tydeligt.
Typiske IAM-projekter fokuserer på at indføre adgangskodeløs godkendelse, udrulle Single Sign-On (SSO) eller multifaktorgodkendelse (MFA), automatisere onboarding og offboarding eller erstatte en ældre identitetsplatform.
I alle tilfælde er målet det samme: at gøre det nemmere at give de rigtige personer den rigtige adgang på det rigtige tidspunkt og kunne dokumentere denne kontrol over for både revisorer og forretningen som helhed.
Det er tid til at starte et IAM-projekt, når én eller flere af følgende situationer er gældende:
- Onboarding og offboarding er manuel, langsom og håndteres forskelligt i de enkelte afdelinger.
- Adgangsreviews er besværlige og gennemføres sjældent rettidigt.
- Der anvendes flere identitetssystemer parallelt, og ingen har et samlet overblik over, hvilket system der er den reelle kilde.
- Der bruges delte administratorkonti eller lokale administratorer, som er vanskelige at spore.
- Revisioner, incidents eller kundekrav afdækker mangler i måden, som adgange administreres på.
Et IAM-projekt giver organisationen en struktureret måde at bevæge sig fra ad hoc-løsninger til en planlagt første fase og en tydelig IAM-roadmap for de kommende 6 til 12 måneder.
Trin 1: Forstå hvor I står i dag
Før I vælger værktøjer eller begynder at udforme en IAM-roadmap, er det nødvendigt at have et klart billede af organisationens nuværende situation. Det er et trin, som ofte bliver undervurderet, men det er afgørende for et vellykket projekt.
Kortlæg identiteter og systemer
Start med at identificere, hvor identiteter oprettes og vedligeholdes, samt hvilke systemer de har adgang til:
Kilder til identiteter: HR-systemer, kataloger som AD eller Azure AD samt eventuelle eksterne identitetsudbydere.
Brugertyper: Medarbejdere, konsulenter, servicekonti, partnere og eventuelt kunder.
Livscyklusprocesser: Hvad sker der ved ansættelse, rolleændring, fratrædelse eller tilbagevenden efter fravær?
Applikationer og systemer: Cloud-applikationer, on-premises-systemer, specialudviklede løsninger og kritisk infrastruktur.
Det er ikke nødvendigt at have et fuldstændigt overblik fra dag ét, men der skal være tilstrækkelig indsigt til at identificere mønstre. Et simpelt regneark med systemnavn, systemejer, brugertyper og loginmetode er ofte helt tilstrækkeligt.
Identificér risici, udfordringer og hurtige gevinster
Dernæst bør I vurdere, hvor der opstår problemer eller unødig risiko i det daglige arbejde:
Manuel onboarding og offboarding; især for eksterne konsulenter.
Forsinkelser ved rolleændringer, hvor forældet adgang ikke fjernes rettidigt.
Delte eller svagt dokumenterede administratorkonti.
Systemer uden MFA på trods af sensitivt indhold.
Adgangreviews der er tidskrævende og besværlige at gennemføre.
Skeln mellem hurtige gevinster med lav kompleksitet og mere grundlæggende, strukturelle udfordringer, der kræver længere tid at adressere. Det gør det lettere at planlægge en realistisk første fase og tydeligt forklare interessenter, hvordan indsatserne prioriteres i jeres IAM-roadmap.
Trin 2: Afklar scope, mål og interessenter
Når kompleksiteten er kortlagt, er næste skridt at omsætte indsigterne til et tydeligt formål. Mange organisationer starter med en fokuseret pre-study for at strukturere behov, vurdere løsningsscenarier og etablere en overordnet IAM-roadmap, som ledelsen kan tage aktivt ejerskab for.
Definér 2 til 3 klare mål for IAM-projektet
Fokusér på få, forretningskritiske mål – for eksempel hurtigere og mere automatiseret onboarding, styrket kontrol med privilegerede rettigheder eller lukning af specifikke revisionsfund. Kan målene ikke forklares kort og præcist, er projektets scope sandsynligvis for bredt og bør indsnævres.
Fastlæg et realistisk scope for første fase
Udvælg præcist, hvilke brugergrupper, systemer og procesområder der skal indgå i første fase. Et skarpt afgrænset startscope skaber et solidt fundament for den videre IAM-roadmap.
Identificér interessenter og ejerskab tidligt
Identificér tidligt de centrale interessenter på tværs af IT, sikkerhed, HR og forretningen. IAM er et strategisk, organisatorisk initiativ og forudsætter klart ejerskab samt synlig opbakning fra ledelsen.
Step 3: Prioritér de vigtigste IAM-use cases først
Når I har overblik over situation og scope, er næste skridt at beslutte, hvilke use cases der skal realiseres først. Prioritér et begrænset antal initiativer med tydelig forretningsværdi og håndterbar kompleksitet.
Typiske udgangspunkter
De fleste organisationer starter med et lille sæt use cases med høj effekt, for eksempel:
- Single Sign-On og MFA til de mest kritiske applikationer.
- Joiner–Mover–Leaver-automatisering, så medarbejdere får adgang hurtigere, og forældet adgang fjernes rettidigt.
- Bedre kontrol med administratorkonti, herunder overblik over hvem der har privilegeret adgang og hvor.
Disse use cases styrker direkte både sikkerhed, compliance og brugeroplevelse og udgør robuste byggesten i jeres IAM-roadmap.
Sådan vælger du rækkefølgen
Rangér potentielle use cases ud fra tre enkle spørgsmål:
- Hvor meget reducerer dette risikoen?
- Hvor stor en indsats kræver det?
- Hvor synlig er gevinsten for brugere eller ledelse?
Når I vurderer indsats og risiko, bør I blandt andet se på, hvor mange brugere der påvirkes, hvor forretningskritiske og følsomme data systemet håndterer, og hvor kompleks den tekniske integration forventes at blive.
Vælg derefter to til tre use cases, der kombinerer høj risikoreduktion og tydelig synlighed i organisationen, men som samtidig er realistiske at levere inden for de første 6–12 måneder. Det giver jer et skarpt fokus i den første fase og et solidt fundament til gradvist at udvide og modne jeres IAM-roadmap.
Kommunikér tidligt og skab ejerskab til forandringen
Et IAM-projekt påvirker, hvordan medarbejdere logger ind, anmoder om adgang og løser deres opgaver i hverdagen. Selvom målet er en mere enkel og sikker løsning, vil ændringen opleves som en forstyrrelse, hvis I ikke tidligt og tydeligt forklarer, hvad der sker, og hvorfor det er nødvendigt.
God kommunikation besvarer tre grundlæggende spørgsmål for forskellige brugergrupper:
Hvorfor gør vi dette?
Hvad vil ændre sig?
Hvordan får jeg hjælp, hvis noget ikke fungerer?
Typisk ønsker topledelsen overblik over risiko og compliance, mellemledere har brug for at kende deres ansvar for godkendelse af adgang, og slutbrugere vil forstå, hvordan deres daglige arbejdsgange bliver påvirket.
Begynd kommunikationen i god tid før den første udrulning, hold budskaberne korte og konkrete, og gør det enkelt for medarbejdere at dele feedback via pilotforløb, supportkanaler eller korte spørgeskemaer. Det mindsker modstand, identificerer problemer tidligt og opbygger tillid til IAM-projektet i stedet for at skabe overraskelser eller frustration.
Eksempel på hvordan de første 12 måneder med IAM kan se ud
Selv om alle organisationer er forskellige, er det nyttigt at have et samlet billede af, hvordan det første år med en IAM-implementering kan se ud. Målet er at tage små, konkrete skridt i de første 12 måneder – samtidig med at I fastholder et langsigtet perspektiv på, hvor jeres IAM-kapabilitet skal være om tre til fem år.
Måneder 0–3: Forstå og planlæg
I kortlægger identiteter, systemer og dataflows, afklarer scope og mål og prioriterer de første 2–3 use cases. Samtidig bliver I enige om centrale interessenter, en grundlæggende governance-model og tydelige succeskriterier.
Måneder 3–6: Implementér centrale ændringer
I omsætter de prioriterede use cases til konkrete leverancer; typisk Single Sign-On og MFA til forretningskritiske applikationer, de første Joiner–Mover–Leaver-workflows for medarbejdere samt strammere styring af administratorkonti. I gennemfører pilotimplementeringer, justerer løsningen på baggrund af feedback og dokumenterer, hvad der skaber mest værdi.
Måneder 6–12: Skalér og stabilisér
I udbreder SSO, MFA og JML til flere systemer og brugergrupper, forbedrer datakvaliteten på tværs af kildesystemer og etablerer enkle, tilbagevendende adgangsgennemgange for nøglesystemer. I opsummerer læring fra de første leverancer og konkretiserer næste fase af jeres IAM-roadmap.
Denne faseopdelte tilgang til de første 12 måneder er mest effektiv, når den er forankret i en klar langsigtet vision for jeres IAM-løsning, selv om visionen realiseres gennem små, trinvise skridt.
Typiske fejl, når man starter et IAM-projekt
Selv velforberedte IAM‑projekter løber ind i de samme typiske faldgruber. Ved at kende dem på forhånd bliver det markant lettere at styre uden om dem.
At starte med et for bredt scope i stedet for en fokuseret første fase.
At vælge et IAM-værktøj, før behov og processer er kortlagt, og derefter tvinge organisationen til at tilpasse sig teknologien.
At behandle IAM som et engangsprojekt uden at etablere en model for løbende vedligeholdelse af roller, processer og automatiseringer.
At udarbejde alt for detaljerede tekniske krav i stedet for overordnede behov.
At ignorere HR, ledere og applikationsejere ved definition af roller og adgang.
At undervurdere integrationsarbejdet med eksisterende systemer og kataloger.
At udrulle SSO eller MFA uden tilstrækkelig kommunikation og support til slutbrugere.
At mangle en klar IAM-ejer, så beslutninger går i stå.
At forsøge at automatisere alt på én gang i stedet for at starte med få centrale use cases.
FAQ
Hvor lang tid tager det at komme i gang med et IAM-projekt?
Mange organisationer oplever mærkbare gevinster inden for 3–6 måneder, når de prioriterer få, klart definerede use cases og fastholder et realistisk scope. Den konkrete tidsramme afhænger primært af kompleksiteten i jeres miljø – herunder systemlandskab, datakritikalitet og procesmodenhed – snarere end af antallet af medarbejdere.
Har vi brug for et stort IAM-team for at komme i gang?
Nej. I kan sagtens starte med et mindre kerneteam på tværs af IT, sikkerhed og HR, så længe roller og ansvar er klart beskrevet. På sigt bør IAM dog have et fast organisatorisk hjem, som kan eje og vedligeholde processer, roller og automatiseringer, så de ikke gradvist udvandes og ender som manuelt arbejde igen.
Hvad er forskellen på IAM, IGA og PAM?
IAM omfatter den samlede styring af identiteter og adgang. IGA fokuserer særligt på governance, kontroller og regelmæssige adgangsgennemgange, mens PAM håndterer privilegerede og administrative rettigheder. Du kan også støde på begrebet IDM, som typisk dækker synkronisering og kvalitetssikring af identitetsdata på tværs af systemer. I praksis vil de fleste projekter være en kombination af funktionalitet fra både IAM og IDM.
Har vi brug for et pre-study, før vi vælger et IAM-værktøj?
Det er som regel en rigtig god idé. En kort foranalyse giver jer et klart billede af behov og processer, afdækker relevante løsningsmuligheder og etablerer en overordnet IAM-roadmap, før I investerer i teknologi eller udsender en RFP. På den måde mindsker I risikoen for at vælge et uhensigtsmæssigt produkt eller ende med at tilpasse jeres behov til værktøjet i stedet for omvendt.
Næste skridt
Fokusér på tre ting: 1) at skabe et klart billede af, hvor I står i dag, 2) at definere en realistisk første fase og 3) at vælge få, velafgrænsede use cases med høj effekt. Med dette fundament på plads har I kernen til en robust start. Herfra kan I modne identity and access management trin for trin, understøttet af tydelig kommunikation og løbende feedback, fremfor at forsøge at designe alt perfekt fra begyndelsen.
Hvis I ønsker sparring til at omsætte de første skridt til en konkret plan, kan en IAM-foranalyse være et godt sted at begynde.
