Hvad er Single Sign-On (SSO)?

Hvad er Single Sign-On (SSO)?

SSO hjælper med at styrke adgangskontrollen, forenkle processer og brugervenligheden i løbet af arbejdsdagen samt sparer din organisation tid og penge. Men hvad er det egentlig? 

Hvad er Single Sign-On?

De fleste virksomheder er afhængige af mange forskellige applikationer og systemer i løbet af en arbejdsdag. Det giver en mere kompleks brugeradministration og sætter højere krav til sikkerheden.

SSO gør det muligt for brugere at logge ind med den samme konto og straks få adgang til forskellige systemer, hjemmesider og applikationer. Dette betyder, at du ikke længere behøver at huske en lang række brugernavne og adgangskoder til forskellige tjenester – alt hvad du skal bruge er én kombination af brugernavn og adgangskode.

Med SSO kan brugere nemt og sikkert hoppe mellem forskellige platforme uden besværet ved at skulle logge ind gentagende gange. Det sparer tid og giver en mere brugervenlig oplevelse i løbet af arbejdsdagen.

Hvad er SSO?

 

Fordelene ved SSO

Single Sign-On kan gøre en betydelig forskel i de daglige rutiner for ansatte og andre brugere af din virksomheds systemer, og samtidig forbedrer det sikkerheden. Her er hvordan: 

  Undgå besværet med at huske adskillige brugernavne og adgangskoder
Ved at implementere SSO vil brugerne slippe for at skulle huske på mange forskellige brugernavne og adgangskoder. Din virksomhed vil opleve en markant reduktion i antallet af mislykkede login-forsøg og nulstilling af adgangskoder. Det sparer tid og frustration for både medarbejdere og IT-afdelingen. 

  En forbedret brugeroplevelse
Hvis virksomhedens brugere arbejder med flere forskellige applikationer i løbet af en dag, vil implementeringen af SSO hurtigt vise sig at være en tidsbesparende investering, som skaber en mere enkel arbejdsdag og en strømlinet brugeroplevelse.

  Øget sikkerhed mod phishing og identitetstyveri
Ved at samle adgangskontrollen kan SSO effektivt beskytte mod potentielle phishing og identitetstyveri. Netop phising-angreb er en af de mest almindelige cybersikkerhedstrusler, hvor angriberne forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af intetanende burgere. SSO mindsker risikoen for sådanne angreb ved at begrænse antallet af gange, hvor der skal indtastes legitimationsoplysninger. Det reducerer chancen for, at oplysningerne kompromitteres.  

  Sikker brugeradgang
SSO giver dig øjeblikkelig indsigt i, hvilke brugere der har adgang til hvilke applikationer og hvor de får adgang fra. På den måde kan din virksomhed hurtigt reagere på eventuelle mistænkelige aktiviteter og minimere risikoen for uautoriseret adgang til dine systemer. 

Risikoen ved SSO

Selvom der er adskillige fordele ved SSO, er det vigtigt at være opmærksom på risikoen, hvis det ikke er ordentligt forvaltet eller implementeret.

Da en enkelt adgangskode giver adgang til flere systemer, kan en kompromittering af SSO-legitimationsoplysningerne potentielt give en angriber adgang til alle en brugers tilknyttede applikationer og data.

Derfor er det vigtigt, at du og din virksomhed er opmærksomme på udfordringen og gerne implementerer yderligere sikkerhedstiltag for at beskytte virksomheden, som beskrevet i næste afsnit. Fordelene ved SSO

 

Komplimentære sikkerhedstiltag til SSO

For at styrke sikkerheden yderligere, kan din virksomhed med fordel kombinere SSO med multifaktorgodkendelse (MFA).

MFA forstærker sikkerheden ved at kræve, at en bruger bekræfter sin identitet gennem flere faktorer før der gives adgang. Det kan være en kombination af noget, som brugeren ved (en adgangskode) med noget, som brugeren ejer (en enhed til at modtage en kode) eller med noget, som er unikt for brugeren (biometri som fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse).

I tillæg til MFA, er det en effektiv sikkerhedsforanstaltning at kontrollere, hvornår og hvor brugerne kan få adgang. Ved at implementere geografiske og tidsbaserede restriktioner for adgange, kan din virksomhed effektivt forhindre uautoriseret adgang fra usædvanlige steder eller på usædvanlige tidspunkter.

Derudover anbefales det at foretage regelmæssige revisioner af adgangskontrol og autentifikationsprocesser. Det sikrer, at din virksomheds sikkerhedsforanstaltninger altid er opdaterede og effektive.

Er SSO det samme som en password manager?

SSO og password managers hjælper begge med adgange til flere systemer og applikationer, men de fungerer forskelligt. En password manager hjælper med at gemme dine adgangskoder, mens SSO letter processen ved, at du kan bruge den samme konto til flere forskellige applikationer. Dette reducerer behovet for, at du skal have adskillige adgangskoder gemt.SSO og IAM

 

Identity and Access Management (IAM) og SSO

SSO spiller en vigtig rolle indenfor Identity and Access Management (IAM), som dækker over håndteringen af identiteter og alle aspekter af brugeradgange i din virksomhed. Ved at bekræfte brugeridentiteter og tildele passende adgangsniveauer, passer SSO godt ind i et overordnet IAM-rammeværk. Det bidrager til at forenkle og sikre login-processer, hvilket gør det lettere at håndtere adgangsrettigheder på tværs af forskellige systemer og applikationer.

Det anbefales at implementere SSO sammen med aktivitetslogs, adgangshåndteringsværktøjer og processer, der overvåger brugeradfærd. Det er vigtige redskaber for at opretholde sikkerheden og effektiviteten i adgangsstyringen, da de giver indsigt i, hvilke brugere der får adgang til hvilke ressourcer, og hvornår det sker.

3 overvejelser ved implementering af SSO

For at opnå en vellykket implementering af SSO er det en god ide at overveje følgende: 

  1. Integration med eksisterende systemer: En vigtig overvejelse ved implementeringen af SSO er, hvordan man sikrer en gnidningsfri integration med din virksomheds eksisterende it-infrastruktur. Det er vigtigt at sikre, at SSO-løsningen er kompatibel med forskellige operativsystemer, databaser og applikationsplatforme. 
  2. Skalering: SSO-løsningen skal kunne skaleres i takt med, at din virksomhed får flere brugere og applikationer over tid. Det kræver en robust serverkapacitet og evnen til at kunne håndtere en stor mængde autentifikationsanmodninger uden at gå på kompromis med ydeevnen. 
  3. Brugeroplevelsen: Hvis SSO ikke implementeres korrekt, kan det resultere i irritation og forvirring blandt brugerne, især hvis der opstår mange login-udfordringer eller hvis systemet er svært at navigere i. Derfor er det afgørende at fokusere på en brugervenlig grænseflade og sikre, at brugerne modtager tilstrækkelig træning i SSO-løsningen.

SSO

Vælg den rigtige SSO-løsning

Vi står klar til at hjælpe med at finde den rette SSO-løsning til din virksomhed!

   Book et møde her!