Microsoft Azure  og Cloudworks' Cloud Security Framework for NRC

Microsoft Azure  og Cloudworks' Cloud Security Framework for NRC

Ved at bruge clouden som platform forstærkes samarbejdet og den interne vidensdeling blandt medarbejderne i Flygtningehjælpen (NRC) rundt om i verden. Sikkerhed er en vigtig del af clouden, og med Microsoft Azure og Cloud Security Framework leveret af Cloudworks så er Flygtningehjælpens rejse mod clouden sikker.

Flygtningehjælpen (NRC)

Flygtningehjælpen (NRC) er en uafhængig humanitær organisation, der hjælper mennesker på flugt. De forsvarer deres rettigheder, spreder viden, varsler om uretfærdighed og nød, samt påvirker verdens magthavere til at respektere deres rettigheder. Flygtningehjælpen har 6.000 ansatte over hele verden. De fleste arbejder lokalt, der hvor deres hjælp er nødvendig, og en lille del har base på hovedkvarteret i Oslo.

En sikker cloudplatform

Flygtningehjælpen benytter mange af Microsofts tjenester som Office 365 og Active Directory i sit daglige arbejde. De havde brug for problemfri integration mellem tjenesterne, og stillede høje krav til sikkerhed. Valget af Microsoft Azure som cloudplatform blev derfor naturligt. Microsoft Azure sørger for sikkerheden i fysiske datacentre, og styrer adgangen til data. Det er imidlertid brugeren, der skal implementere passende sikkerhedskontroller, og bruge sikkerhedstjenesterne til at beskytte data og applikationer. Cloudworks blev engageret til at hjælpe Flygtningehjælpen med denne opgave.

Cloudworks’ Cloud Security Maturity Model

I første omgang var det vigtigt at forstå Flygtningehjælpens behov, og få et godt overblik over organisationens eksisterende niveau af sikkerhedskontroller. Cloudworks gennemførte en GAP-analyse, og vurderede kundens sikkerhedsmodenhed i henhold til Cloudworks' Cloud Security Maturity Model. Modellen identificerede Flygtningehjælpens nuværende niveau, og gav et godt grundlag for at planlægge udviklingen fremover mod en moden sikkerhedsmodel.

Cloudworks’ Cloud Security Framework

Med udgangspunkt i det kortlagte niveau for sikkerhedsmodenhed og Flygtningehjælpens behov, implementerede Cloudworks rammeværket for sikkerhed i clouden - Cloud Security Framework. Rammeværket omfatter anbefalet konfiguration af Azure til Flygtningehjælpens tjenester, sikkerhedskrav blandt andet til netværket, datalagring, rolletildeling, adgange, certifikater, kryptering, logføring og hændelses parathed.

Solidt grundlag for yderligere udvikling

Cloudworks hjalp også Flygtningehjælpen med at udvikle intern viden om Cloud Security modenhedsmodellen og Cloud Security Framework. Dette hjælper Flygtninghjælpen med at lande eksisterende og kommende applikationer uden større bekymringer om hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal bruges. De styrker således deres egen sikkerhedsmodenhed, tilpasser deres sikkerhedsstrategi til deres behov, og videreudvikler tjenester i Azure på en sikker måde.

Da vi begyndte at køre tjenester i Microsoft Azure, var det vigtigt for os at gøre det rigtigt fra første trin. Med hjælp fra Cloudworks og deres Cloud Security Framework har vi nu et rammeværk, der skalerer godt, og som samtidig bevarer kontrollen over de forskellige tjenester og tredjeparter.

Mads Grandt, Specialist Adviser Global ICT Operations i Flygtningehjælpen